Gravsten i ”Hegelund” på Vorning kirkegård
”Hegelund” er en del af det nye anlæg på Vorning kirkegård. Anlægget er opkaldt efter den første, lutherske præst i Vorning, Kvorning og Hammershøj kirker, Morten Mortensen Hegelund. Det er ikke muligt at blive gravlagt i anlægget. Anlægget er tænkt som mindelund for de præster, som er gravlagte på Vorning kirkegård og for personer, hvis gravstene vidner om en særlig historie for sognet. Man kan i anlægget opleve krydderurter, blomsterliv og mange gode tiltag for fugle- og insektliv på kirkegården.
Morten Hegelund (død 1565)
Den første lutherske præst i Vorning, Kvorning og Hammershøj. Formodentlig søn af Viborgs borgmester, Morten Christensen Hegelund, hvis gravsten kan ses i Sortebrødre kirke i Viborg. Familien Hegelund var store tilhængere af Martin Luthers kirkereformatoriske tanker, og da Hans Tausen i 1525 kom til Viborg, blev Morten Hegelund hurtigt en af hans beskyttere og tilhængere. Hvornår Morten Hegelund fik tilknytning til Vorning, Kvorning og Hammershøj som præst vides ikke, men i 1527 blev han præst ved Budolfi kirke i Ålborg, hvor menigheden havde smidt den katolske præst ud. Ved Herredagene i 1530 blev han omtalt som ”Ålborgs reformator”. I et af sine sidste år som præst blev Morten Hegelund indblandet i en retssag, fordi han gik i forsvar for en kvinde i menigheden, som blev beskyldt for hekseri. Det gjorde ham upopulær blandt visse grupper i Ålborg, og han måtte bede byens myndigheder om beskyttelse. I 1565 døde han som en fattig og syg mand. Han er forfatter til salmen: Det hellige kors, Vor Herre han bar. DDS nr. 201.
Birger Hjorth-Jensen (1950-1988)
Var ud af en søskendeflok på 8 og voksede op i beskedne kår som søn af husmand, Jens Hjorth-Jensen og hustru Helga Larsen. Student fra Randers Statsskole 1943. Cand.theol. fra Århus Universitet 1949. Under studietiden boede BHJ til leje hos købmand Niels Juul Enevoldsen, hvis datter Bodil han ægtede i Århus Skt. Johannes-kirke i 1950. Ordineret i Haderslev domkirke. Efter at have virket i et halvt år som kapellan i Sønderjylland blev BHJ i december 1950 ansat som sognepræst i Vorning, Kvorning og Hammershøj. Senere også feltpræst og i 1958 udsendt som en del af de danske, fredsbevarende FN-styrker i Gaza. Birger Hjorth-Jensen, eller ”Hjorth-Jensen”, som han blev kaldt af sine sognebørn var en afholdt og respekteret sognepræst i sin embedsperiode. Flere ældre i sognet kan endnu erindre ungdomsaftenerne i 1950’erne med foredrag og sang i præstegårdens stuer, som præsteparret stod bag. I hans embedsperiode skete flere nye tiltag. Præsteboligen fik oliefyr og gennemgik flere ombygninger og moderniseringer. Våbenhusene ved Vorning og Hammershøj kirker blev restaurerede, Vorning og Kvorning kirkegårde fik opført kapeller, og alle tre kirkegårde blev omlagte og nyregulerede med grusgange og hække. Vorning kirke blev restaureret i 1965, samme år som Hjort-Jensen blev udnævnt til provst for Middelsom og Sønderlyng Herreds provsti (i dag en del af Viborg Østre Provsti). Han var også interesseret i lokalhistorie, malerkunst og håndværk. I Vorning kirke ses præstetavlen, som er et stykke ”husflid” fra provstens hånd. Birger Hjorth-Jensen døde i embedet, 63 år gammel. AEH 2022
Bodil Hjorth-Jensen (1926-2019), f. Enevoldsen
Datter af købmand Niels Juul Enevoldsen og hustru Sigrid Nielsen Elling.
Voksede op på Trøjborg i Århus. Ville som ung have været lærer, men med udsigt til et liv som præstekone fik hun i stedet en husholdningsuddannelse i Viby præstegård. Kom sammen med sin mand til Vorning, Kvorning og Hammershøj i december 1950, hvor hun havde et travlt og aktivt liv som præstekone og mor til 4 børn (1 søn og 3 døtre). Bodil Hjorth-Jensen var med sit venlige og opmærksomme væsen en afholdt og værdsat præstefrue blandt sognenes beboere. Virkede lejlighedsvis som underviser i de mindste klasser i præstegårdens konfirmandstue, som tilbage i 1960’erne også fungerede som sognets ”lilleskole”. Dygtig til håndarbejde. Efter sin mands død i 1988 flyttede hun til en villa på Møller Andersensvej i Hammershøj, hvor hun boede frem til 2017. Død på plejecenter ”Højvangen” i Ørum. AEH 2022
Jens Christian Langer (1919-1934)
Jens Christian Langer (JCL) blev student fra Viborg katedralskole i 1887. Cand.theol. fra Københavns universitet 1894. I april samme år blev han alumne (studerende) og efteruddannet på Grønlands Seminarium i Nuuk og i maj 1895 udnævnt til dansk missionær i Grønland. Fra 1895-97 gjorde han tjeneste som medhjælper i Ilulissat (Jakobshavn) og fra 1897-1904 som missionær og lærer i Paamiut (Frederikshåb). Årene i Grønland gav JCL store oplevelser for livet, og man fornemmer næsten hans kærlighed til den grønlandske natur og ishavet ved at se på hans gravsten af hvidt marmor, der på sin granitsokkel ligger som indlandsisen omgivet af klipperne. Fra 1906-1919 sognepræst i Auning og Fausing, og fra den 20. september 1919 ansat som kirkebogsførende sognepræst i Vorning, Kvorning og Hammershøj. JCL var gift to gange. Første gang med Georgina Dorthea Ida L., født Kellermann. 2 børn i dette ægteskab, hvor sønnen Axel L. senere blev sognepræst i Langå. Ida Langer døde efter flere års sygdom med dårlige nerver. Siden blev JCL gift med Anna Pedersen, med hvem han adopterede 2 børn, en dreng og en pige. Anna blev aktiv som spejderleder i Vorning, hvor hun gjorde et stort arbejde i KFUM og KFUK og i kraft heraf fik en god, professionel kontakt til dronning Ingrid, der var spejderorganisationens protektor. I 1934 tog JCL sin afsked som sognepræst i Vorning, Kvorning og Hammershøj og flyttede med familien til Holte, men i 1942 vendte han og Anna tilbage til Vorning og byggede hus på Bavnehøjvej 11. Efter Anna Langers død i 1946 boede JCL den sidste tid hos sin ældste søn, pastor Axel Langer i Langå, hvor han også døde. AEH 2022
Otto Valdemar Stützer (Sognepræst 1890-1919)
Otto Valdemar Stützer (OVS) var søn af overlæge ved Livjægerne, Johan F.C. Stützer. Student fra Metropolitanskolen i 1865, cand.theol. fra Københavns universitet 1871. OVS var først kapellan (hjælpepræst) ved Taulov kirke 1874. Fra 1879-1889 andenpræst ved Kauslunde-Gamborg kirker på Fyn og fra 1890 til sin død sognepræst i Vorning, Kvorning og Hammershøj. Fra 1905-1919 tillige provst for Middelsom og Sønderlyng Herreders provsti (i dag en del af Viborg Østre provsti). Om provst Stützers virke vides ikke meget, andet end han var kendt for at leve beskedent og omhyggeligt passede sine embeder, hvilket også hans pæne kirkebogsføring kunne tyde på. Kilder fra samtiden beskriver præstegården som slidt og utidssvarende, men provsten så ingen grund til at ofre penge på byggeri af en ny og mere komfortabel embedsbolig. I stedet fik han i 1906 bygget nyt stuehus til præstegårdsforpagteren (Vorningvej 76). Gift med Pethra, f. Scherning, med hvem han fik to sønner, hvoraf den ene, Kaj, blev dyrlæge i Hammershøj. Mindepladen, som blev rejst af sognebørn i forbindelse med hans død, tyder på, at han som sognepræst må have været respekteret og afholdt. AEH 2022
Niels Peter Grønberg (Sognepræst 1865-1889)
Født d. 28/11 1819 i København. Død i København d. 7/10 1892
Hans far var etatsråd, og Niels Peter Grønberg (Grønberg) blev efter sin teologiske embedseksamen 1843 ansat som lærer ved Det Kongelige Vajsenhus og fra 1851-64 som præst ved fængselsvæsnet i København. Muligvis var dette karriereforløb medvirkende til at præge hans personlighed, for Grønberg havde som sognepræst i Vorning, Kvorning og Hammershøj, hvortil han kom i 1865, ikke ry for at være en ”folkelig” mand. Efter sigende regnede han ikke befolkningen i sit midtjyske embede for ret meget. Som født og opvokset i København kendte Grønberg angiveligt ikke meget til landbrugsdrift, men opgangstider for landbruget gjorde det imidlertid muligt og økonomisk rentabelt allerede i 1866 at forpagte præstegårdens landbrug ud. Det var således i Grønbergs tid, at den første præstegårdsforpagter, Mogens Laursen, blev ansat.
Grønbergs præstevirke er der flere beretninger om. Fx at han gjorde nar af konfirmanderne og gerne udstillede dem, hvis de ikke var så gode til at huske katekismus og salmevers. Hans gudstjenester havde dog god deltagelse af sognenes indbyggere, og ved sin anden visitats i embedet i 1875 noterede Viborgs biskop, Otto Laub, bl.a. at: Pastor Grønberg varetager fremdeles med stor Nøjagtighed alt, hvad der hører til Embedet. Han prædikede over Lukas 9,61-62. Denne Prædiken var stærk, indtrængende, så at der hørtes Hulken, men (forekom det mig), ikke i samme Grad varmende. Den talrige Ungdom svarede godt. Kirkesangen var som forrige Gang god. (Fiil s. 72) I Grønbergs tid blev alle tre kirker grundigt istandsat og restaurerede med Vorning kirke som den første. Kirkerne fik i det store hele det udseende og den indretning, som i det store hele er bevaret i dag. Vorning kirke blev genindviet ved et festgudstjeneste 1. søndag i advent 1871. Alle tre kirker fik isat store vinduer mod syd, i Vorning blev kapellet på nordsiden revet ned, ligsten fra tidligere præster blev brudt op fra gulvet og lagt ud på kirkegården. I Hammershøj blev det tidligere hvidkalkede sakristi revet ned og erstattet af den runde apsis.
Lige så omhyggelig Grønberg var med sin embedsførelse som sognepræst, lige så elendig var han til at styre sit embedes drifts- og privatøkonomi. Han måtte derfor sættes under administration. Af børn fik han og Ane Grønberg en eneste datter, der blev spillelærerinde i København og døde ugift. AEH 2022
Jørgen Ganzel Blicher (Sognepræst 1783-1825)
Student fra Odense Latinskole (Katedralskole). Gift i 1785 med Charlotte Louise Dreyer, ung enke efter forgængeren i embedet, pastor Henrik Kopp. Ægteskabet varede i 40 år. Da JGB giftede sig med enken efter sin forgænger, fik han udbetalt den arv, hendes efterkommere skulle have haft, hvorved han blev i stand til at betale for rettighederne til Vorning præstegårds drift og indtægter. Jørgen G. Blicher var ud af en stor præstefamilie, og hans storebror, Niels, blev far til præsten og digteren Steen Steensen Blicher. Jørgen Blicher var således digterens farbror. Fra sin bror arvede JGB en større sum penge, og tilmed var Blicherne også dygtige landbrugsfolk, så embedet i Vorning, Kvorning og Hammershøj må have været ganske godt økonomisk. Da Niels Blicher forlod embedet i Randlev, boede han i to år hos sin lillebror i Vorning og bistod ham med præsteligt arbejde som gudstjenester og kirkelige handlinger i Kvorning og Hammershøj, fordi JGB led af dårligt helbred og derfor havde svært ved at bevæge sig mellem sognekirkerne. De gode indtægter fra præstegårdens landbrug gjorde det senere muligt for JGB at ansætte en kapellan (hjælpepræst) og indrette en lille kapellanbolig i præstegårdens portlænge. At JGB var velhavende ses ved, at hans bror Niels har beskrevet, hvorledes Vorning-præsten ejede en stor og ypperlig bogsamling. På grund af dårligt helbred trak JGB sig mere tilbage, og i 1825 efterfulgte hans søn, Jens, ham i embedet. JGB var ved sin død i 1831 82 år gammel.
Jens Blicher (Sognepræst 1825-1864)
Født 17/5 1791 i Vorning præstegård. Død sammesteds d. 9/7 1864
Jens Blicher (JB) var nummer tre ud af en søskendeflok på fem og efterfulgte sin far, Jørgen, i embedet som sognepræst i Vorning, Kvorning og Hammershøj. Inden sin tiltrædelse var JB først skolelærer og kirkesanger og siden kapellan ved Øster Bjerregrav og Ålum kirker. Gift d. 10. oktober 1821 med Maren Stochholm, datter af præsten i Vammen, Lindum og Bigum. De fik en datter, Grethe. Om Jens Blicher fortælles, at han var en dygtig landmand, der især gjorde meget for forbedring af præstegårdens skovdrift. Henved 5000 træer, mest graner, fik han plantet, ligesom han fik sat godt 40 frugttræer omkring præstegården og forbedrede hø-avlen. Desværre havde JB også hang til brændevin, men takket være hans kones myndige tilsyn gik det ikke ud over hans embedsførelse. Undtagen en gang hvor der blev sendt bud til præsten, da en gammel gårdsmandskone i Vorning på sit dødsleje ønskede at skrifte og modtage nadveren. Da JB ikke var i stand til at møde op samme aften, lovede han at komme igen tidligt næste morgen. Desværre var den gamle kone da død om natten. Men da JB mødte frem ved dødslejet om morgen, skal han have optrådt halvberuset og sagt: Giv hende en sjat alligevel, hun har godt af det. Gårdejeren blev da så rasende, at han smed præsten ud. Brødebetynget mødte JB op på gården et par dage efter begravelsen og spurgte gårdmanden, om ikke de skulle forlige sig med hinanden og drikke på det. Det gjorde de så eftertrykkeligt, at præsten senere måtte lade sig bære hjem til præstegården på en stige af gårdens karle! I JB’s embedstid var præstegården ikke et åbent sted for sognebørnene, og man får ikke indtryk af, at JB var særlig nærværende i forhold til sine sognebørn. Til gengæld var hustruen, Maren, en dygtig husmor og mejerske, som lavede gode oste. I 1829 modtog hun endda en præmie herfor af Landhusholdningsselskabet. I 1866 flyttede Maren og datteren Grethe til Randers, hvor de bosatte sig i Vestergade. Da Grethe var 50 år, blev hun gift med en auditør, som da var 27 år. Ægteskabet var ikke lykkeligt, og ungersvenden kunne i længden ikke udholde sin kone. Han accepterede kun at blive i ægteskabet på grund af hendes store medgift.
Jens Blicher kunne også mane spøgelser, og om hans virke som prædikant i kirkerne noterer Viborgs biskop, Nicolaj Øllgaard ved en visitats i 1834 at: Sognepræsten prædikede med Fyrighed (indlevelse og kraft, red.) over selvvalgt Tekst og afhandlede til Opbyggelse Kristendommens Pålidelighed modsat menneskelig Viisdom. (Fiil s. 70)
