Træk af kirkens historie
Ligesom Vorning og Kvorning kirker er også Hammershøj kirke formodentlig bygget omkring år 1200. Kirken er opført i romansk byggestil og af tilhugne granitkvadre. Det vides ikke, om der tidligere har ligget en trækirke sammesteds.
På kirkens nordside ses en nu tilmuret kvindedør, lukket med granitkvadre, men med bevarede granitsøjler hvilende på kapitæler og med en smuk, enkel overligger over døren. Det romanske præg er ligeledes bevaret på nordsiden, hvor de oprindelige små vinduer fortsat er at se. I århundrederne frem mod Reformationen i 1536 blev kirken forbedret og udbygget. Blandt andet fik kirken på et tidspunkt tilføjet et sekskantet ”sakristi” på korets østside. Sakristiet var et rum hvor præsten kunne klæde om, opbevare det ved nadveren indviede brød og vin i monstranskabet samt forberede sig til gudstjenesten. Sakristiet var havde indgang fra en dør lige bag alteret. Hvordan det har set ud kan man få en ide om ved at se til den nærliggende Ørum kirke, hvor sakristiet er bevaret, netop på østsiden af koret.
Tårnet menes at stamme fra 1400-årene. I den nederste del af tårnet er anvendt granitkvadre, som uden tvivl er genbrugssten fra den nedbrudte vestgavl. Resten er muret op i tegl og hvidkalket. Både tårn og kirkebygning har blytag.
Mod syd er der i 1880’erne indsat store vinduer, på linje med dem man kan se i Vorning og Kvorning kirker. Vinduerne stammer fra en større restaurering i 1880’erne, bekostet af grevskabet på Fussingø gods, hvor sydmurens murværk blev omsat, sakristiet på korets østvæg revet ned og erstattet af den nuværende, halvrunde apsis.
Våbenhuset
Ved restaureringen i 1880’erne blev også kirkens gamle våbenhus fra 1400-tallet revet ned og erstattet af et nyt. Dette våbenhus virkede imidlertid voldsomt stort og helt ude af proportioner i forhold til kirkens størrelse. I 1981 blev våbenhuset derfor ombygget til dets nuværende størrelse og mere harmoniske udseende. Samtidig blev der lavet en pigstensbelagt gang fra kirkegårdens sydport op til våbenhuset, for at lette adgangen for kirkegængere og følger ved begravelser og bryllupper. I 1987 blev dobbeltdøren og trappen mod syd tilføjet våbenhuset.
Våbenhuset er opført foran den oprindelige sydindgang, hvis velbevarede søjleportal er bevaret ligesom den jernbeslåede trædør fra 1600-tallet. I våbenhuset ses i vinduet mod øst en skulptur med navnet ”Velsignelsen”, lavet af kunstner Ole Hansen fra Bjerringbro. Den er indkøbt af det daværende Hammershøj Menighedsråd til minde om årtusindskiftet i år 2000.
Kirkerummets udsmykning og inventar
Når man tænker på, at slægten Scheel von Plessen på Fussingø var ejere af kirken i over 230 år, inden kirken overgik til selveje i 1915, så er der ikke mange minder tilbage om, at denne kirke engang tilhørte en dansk aldelsfamilie. Dette skyldes sikkert, at Ålum kirke var slægtens foretrukne kirke, da den ligger nærmest hovedgården. Tillige har forskellige restaureringer og ombygninger i kirkens historie fjernet det meste af dens oprindelige, middelalderlige præg.
Døbefonten
Kirkens ældste inventar er døbefonten og formodes af være ligeså gammel som selve kirken. Ligesom døbefonten i Vorning har også denne døbefonten løvemotiver som udsmykning på siden. Der er 2 par løver, der parvis slynger halerne sammen og holder hovederne op mod hinanden. Relieffet er ikke dybthugget, og der hvor hovederne skulle være ses kun ét hoved, som til gengæld ligner et menneskes! Modsat dyrekroppene er hovedet meget tydeligt og mere detaljeret udhugget. Hvem er det man ser? Er det mon den person som har udhugget døbefonten? Eller måske ham, der har betalt for arbejdet? Det vides ikke. En sjov detalje er, at det ser ud til, at ansigtet ud imod menigheden engang har rakt tunge. Men tungen er for længst blevet hakket af. Oprindeligt har døbefonten været malet i sort og hvide farver, men den bemaling er senere blevet fjernet. Tidligere har døbefonten nok stået midt imellem nord- og sydindgangen, som det var almindeligt at se i de tidligste kirker. Fordi døbefonten med sin placering tydeligt markerede teologien. Adgangen til Kristus er dåben, og var man ikke døbt måtte man holde sig bag døbefonten og var udelukket fra at deltage i messen eller nyde nadverens sakramente. Efter den lutherske reformation i 1536 blev døbefontene ofte flyttet op i koret, for at dåben nu kunne se i den gudstjenestefejrende menigheds nærvær og på den måde bedre understrege discipelfællesskabet med den nydøbte.
Alteret
Altertavlen menes at stamme fra begyndelsen af 1600-tallet og minder, om end i mindre udgave, om altertavlen i Vorning kirke. Hammershøjs altertavle har dog intet alterbillede og blev engang i 1800-tallet helt renset for maling. Måske skete det i forbindelse med kirkerestaureringen i 1880’erne? I 1932 blev altertavlen restaureret og bemalet på ny samt forsynet med nye inskriptioner. Arbejdet blev bekostet af den nu nedlagte Hammershøj Syforening, som også gav flere gaver til kirken. Altertavlen er renæssancestil, med felter flankeret af fire søjler. På tavlen øverst ses Jesusmonogrammet ”IHS” med sammenslyngede bogstaver. ”IHS” står for ”Jesus, Hominem Salvet”, på dansk ”Jesus, menneskets frelser”. Toppen forsvinder lidt under loftsbjælken, men dette er ifølge fageksperter typiske træk for renæssancetavler.
På de tre øverste felter under topfeltet er gengivet det kendte citat fra Johannes-evangeliets kap. 3,16: Thi saaledes elskede Gud verden at han gav sin søn, den Enbårne, for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.
På sidefelterne står nadverens indstiftelsesord.
I midten ses et krucifiks, som stammer fra 1873. Oprindelig stod krucifikset på alterbordet, men blev senere fæstnet på altertavlen. Under krucifikset står ordene fra Jesu korsfæstelse skrevet: Det er fuldbragt!
På alterbordet ses to lysestager, som menes at være ligeså gamle som selve altertavlen. En syvarmet lysestage er skænket kirken af Hammershøj Syforening i 1936.
Prædikestol og lydhimmel
Prædikestolen bærer årstallet 1653 og lydhimlen året 1664. Begge dele minder i stil meget om prædikestolen og lydhimlen i Vorning kirke, og det er da også tænkeligt, at begge arbejder kan være fremstillede på det samme billedskærerværksted. Hammershøjs prædikestol synes dog lidt yngre end Vornings og er heller ikke nær så detaljerig, selv om billedskærerarbejdet er pænt. Også når man tager i betragtning, at det er bestilt til en landsbykirke. Lydhimlen virker stor i forhold til prædikestolen og gør egentlig helheden lidt ”tung” at se på.
Øverst på den syvkantede himmel ses fem arkadefelter med navne, som sikkert er navnene på de mænd, der har bekostet arbejdet. Imellem hver tavle ses en engel med en basun, som ydre tegn på at Guds ord kommer oven ned.
På felterne står: ANNO DOMONI 1664 DANIEL LAVRITZ (håndværkeren?), CHRISTEN JØRGENSEN I LUNDGAARD KIRKEVÆRGE, CHRISTEN CHRISTENSEN STIFTSSKRIVER OVER VIBORG STIFT, HER THOMES LAVRITSØN SOGNEPRÆST TIL VORNING MED SIN ANEX, HER IESPER PEDERSEN SOGNEPRÆST I NØRBECH MED SIN ANEX PROVST UDI SØNDERLYNG HERRED.
På prædikestolen ses fire udskårne relieffer med centrale bibelske scener. Fra venstre mod højre er det: Menneskets syndefald, Jesu korsfæstelse, Jesu opstandelse, Jesus som verdens dommer.
Under felterne på prædikestolen står fire navne skrevet: CHRISTEN IØRGENSEN (kirkeværge), JESUS NAZAREUS, HER THAMES LAVSEN (sognepræst), OLFVE PEDERSEN 1653 (håndværkeren?).
Kirkens øvrige inventar
Som kirkebænkene fremstår i dag, stammer de farve- og udseendemæssigt fra kirkens restaurering 1996-97. I 2003 var kirken en del af ”De Danske Vejkirker”, i hvilken anledning der blev indkøbt og opstillet en lysglobe. Kirkens orgel er elektronisk og hybrakustisk, specialbygget til kirken og opstillet i 2010.
Fattigbøssen er fra 1857 og opstillet, mens kirken endnu hørte under Fussingø gods.
Kilde: Hammershøj byportal
Fotos: Jørgen Brask Nielsen og Anders Ellebæk Hansen