Kvorning Kirke

Træk af kirkens historie

Kirken er beliggende en bakke syd for Kvorning by med frit udsyn til omkringliggende marker, gårde og huse. Kirken menes at være bygget omkring år 1200. Det er fascinerende at tænke på, at det har været muligt at rejse en kirke her på dette sted og ovenikøbet af tilhuggede granitkvadre, når man tænker på datidens befolkningstal og levevilkår. Kirkens sokkel er af tilhugget granit med skråkant.

Ældst er kirkens kor og skib. På nordsiden ses resterne af en for længst tilmuret kvindedør. 

Tilbage i Middelalderen gik kvinderne ind ad nordindgangen, mens mændene benyttede indgangen mod syd. 

Inde i kirkerummet var døbefonten skillepunktet. Døbefonten stod i midten af den nederst del af kirkerummet. Var man ikke døbt, skulle man holde sig bag døbefonten og var udelukket fra at deltage i messen eller modtage nadverens sakramente. Senere blev kvindedøren muret til med gamle gravsten. To af disse sten bærer en interessant udsmykning, som måske forestiller et sværd omgivet af cirkler. Har gravstenen mon prydet en tidligere herremands og hustrus grav, og er udsmykningen i så fald en del af et våbenskjold? Vi ved det ikke. På kirkens sydside ses to store vinduer, formodentlig indsat engang i 1880’erne, hvor også Vorning og Hammershøj kirker fik nye og større vinduer mod syd. De oprindelige romanske vinduer er derimod bevaret på nordsiden af kirken.

På sydsiden ses også en kvadersten med fire indhuggede kors. Er det mon bygmesterens signatur? Gennem 230 år var kirken ejet af grevskabet på Fussingø gods, men overgik i 1915 til sognets selveje.

Våbenhuset

Våbenhuset er opført foran den oprindelige syddør og må stamme fra sidste halvdel af 1400-tallet. Sokkelstenen er (lidt uheldigt) ført igennem døråbningen, hvilket givet et meget højt dørtrin. Syddøren er indrammet af glatte karmsten, og den tidligere overligger er ved kirkens seneste restaurering i 2008 erstattet af det nuværende, rundbuede glasvindue. Ved samme lejlighed blev våbenhusets loftsbjælker fritlagte og loftet ført op i kip, hvilket giver en knap så trykket fornemmelse, når man træder ind i våbenhuset.

Kirkens tagrytter

Mod vest har der tidligere været et lille tårn eller klokkestabel, hvori kirkeklokken hang. I jorden ud for vestgavlen ses resten af syldsten, som antyder tårnets eller stablens grundflade.  I 1895 blev stablen fjernet og det øverste af vestgavlen ommuret. Til erstatning for stablen blev en tagrytter opsat til kirkeklokken. Tagrytteren blev fornyet i 1974, men konstruktionen var udført i fyrretræ og var i 2016 blevet så medtaget af råd, at klokkeringningen af sikkerhedsmæssige grunde måtte indstilles. Derfor måtte kirken endnu en gang have tagrytteren fornyet. Den nye, nuværende tagrytter er fremstillet af egetræ og blev sat op i sommeren 2017. Ved samme lejlighed blev kirkeklokkens automatiske ringe- og kimeanlæg fornyet.

Både tagrytter, kirkeskib og kor er tækket med bly.  At kirken har været blytækket langt tilbage i tiden ved man bl.a. fra Pontoppidans Danske Atlas fra 1768, hvori kirken også står beskrevet med blytag. I 1802 ansøgte den daværende ejer af kirken om at erstatte blytaget med stråtag, hvilket blev afvist. Våbenhusets tag er af sortglaseret tegl.

Kirken indvendig

Døbefonten
Kirkens ældste inventar er døbefonten, og formodes at være ligeså gammel som selve kirken. Efter reformationen blev mange døbefonte flyttet op i koret, for at understrege dåbens sakramente og at dåbsbarnet bliver medlem af sognemenigheden. Døbtefontens kumme er smukt og glathugget, hvilende på en granitfod med hjørneblade. I døbefonten ses et tysk dåbsfad fra 1575, som er mærket af næsten 500 års brug. Men i motivet kan anes en fremstilling af syndefaldsberetning fra Biblens 1. Mosebog, hvor Eva ses rækkende æblet til Adam, mens slangen snor sig om træet

 

Prædikestolen
Stammer fra 1600-årene og er i enkel renæssancestil. På sidernes ses fire påmalede felter, forestillende de 4 evangelister Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. Stafferingen menes at stamme fra 1700-tallet. Evangelisterne er forsynet med hver deres symbol. Matthæus med mennesket, Markus med løven, Lukas med oksen og Johannes med ørnen.

I den malede tekst over billederne står: SALIGE ER DE/ SOM HØRER/ GUDS ORD OG/ BEVARER DET (Luk. 11,28).
 

Stolerækker
Kirkens stolerækker stammer fra 1626. Naturligvis er bænkene i tidens løb blev fornyede, og ved seneste kirkerestaurering i 2008 blev sæderne også gjort bredere og forsynet med nye hynder. På hver stolegavl er Kristusmonogrammet udskåret. Bogstaverne er IHS og står for ”Jesus Hominem Salvet”, på dansk ”Jesus, Menneskets Frelser”. Kun en af gavlene er forsynet med hele årstallet 1626, på andre af de øvrige gavle står kun 26, mens andre igen slet ingen tal har. Gavlene uden tal er sikkert fremstillede senere. Kirkebænkenes låger er forsynet med smukt udskårne fyldninger, formet som en lukket portal. Tidligere var træværket malet grønt, men i 2008 fik bænkene deres nuværende farve. Sammen med loftets karrygule farve skaber det et harmonisk kirkerum. Den kunstneriske bemaling øverst på bænkegavlene stammer ligeledes fra restaureringen i 2008.

Kirken fik indlagt elektricitet i 1921. Ved den lejlighed blev to lysekroner skænket til kirken af gårdejer Jens Flarup og hans kone Ane Johanne. Lysekronerne hang oprindelig i midterskibet, men blev i 2008 flyttet op i koret. Samtidig blev de nuværende lysekroner sat op.

 

Kirkens orgel
Jens og Ane Johanne Flarup skænkede også kirken dens orgel i 1917. Sognet skulle betale for opstillingen samt orgelets løbende drift og vedligehold. Det var således en stor og kostbar gave, som ægteparret forærede kirken. Orgelet er bygget og opstillet af Marinus Sørensens Orgelbyggeri i Horsens. I 1990 blev orgelet fornyet, men facaden og sølvpladen med givernes navne er bevaret. Orgelfacaden blev i 2008 malet hvid.

Altertavlen

Historien
Kvorning kirkes tidligere altertavle var ligesom prædikestolen fra 1600-tallet, men allerede i 1870 vurderede Nationalmuseets fagkyndige i deres synsprotokol, at ”Altertavlen er fuldkommen smagløs og cassabel”. Altertavlen var forsynet med et billede malet af H. Sigumfeldt fra 1882, som forestiller en scene fra Bjergprædikenen, med Jesus siddende på en klippeblok. Billedet hænger i dag bag orgelet. Både altertavle og billede gjorde tilsammen koret meget mørkt. Gennem årene ønskede flere medlemmer af kirkens menighedsråd at forny altertavlen og derved gøre koret lysere. I forbindelse med kirkens seneste restaurering i 2008 blev der derfor i god tid sendt en ansøgning til stiftsøvrigheden i Viborg, og på baggrund af Nationalmuseets optegnelser fra 1870 gav den daværende biskop, Karsten Nissen, menighedsrådet lov til at udskifte altertavlen. Menighedsrådet søgte ved samme lejlighed om tilladelse til at genåbne det tilmurede østvindue, hvilket blev bevilliget. Efter at have indhentet de forskellige tilladelser begyndte menighedsrådet for alvor at diskutere og overveje, hvilken form og udseende en ny altertavle skulle have. Efter besøg i flere forskellige kirker for inspiration besluttede menighedsrådet at kontakte glaskunstner Niels Christian Olesen fra Skagen. Menighedsrådet havde set kunstnerens døbefondstavle i Vorup kirke ved Randers og var blevet begejstret ved tanken om glassets muligheder som alterudsmykning. Niels Christian Olesen sagde ja til opgaven og udarbejdede derefter et forslag, som blev vedtaget og godkendt af både menighedsrådet, arkitekten og Viborg Stiftsøvrighed.  

Udsmykningen
Tavlen består af 24 billeder i støbt glas med motiver klippet ud i forskellige metaller som kobber- og messinglegeringer med guld og sølv. Fælles for de valgte, bibelske motiver er, at de alle stammer fra livsbekræftende fortællinger om glæden ved livet. På den måde prædiker altertavlen en lys kristendom. Billederne er lavet af kunstnerens kone, Grethe-Lis Olesen, og er enkle i deres fortællinger. Hvert motiv er støbt ind i glaskvadrater, som sidder i en ramme af massiv messing. Niels Christian Olesen står også bag korn-motivet i det genåbnede østvindues rude. Derved kommer lyset nu ind fra tre sider i koret, og alt efter hvordan lyset skifter med solens vandring i løbet af dagen, ændrer også glasmotiverne i altertavlen udtryk og karakter. De kan skifte bare i løbet af en gudstjeneste. Ved aftengudstjenester får glasset endnu et særligt udtryk, når alterlysene blafrer og giver fornyet nyt liv til motiverne.

I forbindelse med den nye altertavle fremstillede Niels Christian Olesen også de to alterlysestager samt skålen til blomsterudsmykningen.

Barnekisten

Neden for orgelet, under bænken, ses en lille trækiste boltet fast til gulvet. Om denne kiste ved man kun lidt, men kendere af Steen Steensen Blichers litterære værker vil genkende kisten fra hans novelle om ”Nøddåben i Vorning Præstegård” fra 1824. Dramaet i fortællingen henter inspiration fra begivenheder, der skulle være hændt 80 år tidligere. Og i kirkebogen fra 1740 står der under afsnittet om ”begravelser” følgende: ”Den 12. april (begravet) et barn, Christiana i Qvorn(ing).”  Mange år senere blev der af sognepræst Jørgen G. Blicher tilføjet: NB: I Qvorning kirke står endnu i 1811 et lidet skrin, hvori findes fortærede fødder og hovedskal af et spædtbarn tillige med en sortblommet fruentimmerhue, formodentlig relikvier af dette barn, hvis fader og moder ikke nævnes. Efter gamle folks udsagn skal det omtalte skrin være bragt ind i kirken ved den kones hjælp, som havde kirkenøglen. Der var samme tid alarm angående et barn, som af fremmede blev bragt til Vornings præst for at døbes, hvilket præsten nægtede, men hans kone døbte det. Fra Clausholm blev der gjort undersøgelser om dette.

Sognepræst Jørgen G. Blicher var farbror til Steen Steensen Blicher, og det er muligt, at den kendte digter og sognepræst har fået kendskab til historien, når han har besøgt sin farbror i Vorning.

I øvrigt

Ved kirkegårdens nordre låge ses til venstre en gravsten indlemmet i kirkediget. Gravstenen er romansk og udsmykket med dobbelt gaffelkors, hvilket er sjældent at se. Gaffelkorset kaldes også røverkors, idet traditionen vil vide, at røverne ved siden af Jesus på Golgatha var korsfæstede på gaffelkors. Med den historie i baghovedet kan man så gøre sig nogle tanker omkring gravstenens udsmykning.

 

Kilder: Hammershøj Byportal
”Lyset giver glasset liv”, Nordjyske maj 2008.
Fotos: Jørgen Brask Nielsen og Anders Ellebæk Hansen, 2018

 

Ophavsret: